fredag den 19. juli 2013

Poesi på en torsdag, Holstebro

Poesi på en torsdag i Holstebro


Poesi på en torsdag er en (næsten) månedlig begivenhed, som finder sted på Knudsens i Holstebro. Her bliver månedens digt kåret og vinderen får en bog af en eller flere gæsteforfattere.

D. 1 November 2012 var jeg heldig at vinde med digtet "Den torturerede påfugl". Jeg vandt derfor en bog af Cia Rinne og Peter Laugesen, som var tilstedeværende under oplæsningen.


D. 1 November, 2012, vandt Sally Chantal med digtet "Den torturede påfugl"
Den torturede påfugl

Jeg holder mig for ørerne og råber "stop!"
Lad være med at skrige som den torturerede påfugl
Stop med at tro du kan trække smerten ud af mig, som eksorcisten
Med kors og hænder og ord og
Nærhed der gør ondt
Er værre end sprængte trommehinder, brækkede kraveben, knuste drømme
Tving mig ikke til at elske

Til at lytte
På din kvidrende klagesang, en baggårdskat kunne have sunget i en mere tiltalende og mere struktureret tonegang
Du ved jo
Selv påfugle har fejl
Så hold op med at forsøge

Jeg kan selv feje efterårsbladene væk fra bilens forrude
Ved selv hvordan man sætter kapel-tv'et til.
Jeg har også tanker, følelser, arme, hænder og ben.
Og kan skrige lige så højt som den torturerede påfugl
Så stop dig selv
Du fratager mig mit sidste åndedrag
Før vinden
Før tiden.